Ann
Lidt om mig:
I mit hjem kommer i til at møde min søn Felix, som jeg også passer i dagplejen, min datter Freya, som går i børnehave, min mand Hasse, som er selvstændig maler og vores hund Nelli. Nelli er en rolig og kærlig hund, som elsker børn. I dagtimerne når dagplejen er åben, vil Nelli være i den del af stuen som børnene ikke kommer i.
Jeg fokuserer på at skabe nogle trygge og anerkendende rammer, hvor ethvert barn bliver set og mødt i dennes behov og hvorfra børnene kan udforske verden. I dagligdagen elsker jeg at bruge musik og sanglege til at udforske den sproglige verden, og jeg er også vild med at udfordre motorikken på nye måder, hvilket i også vil se at mit hjem bærer præg af. Jeg kan lide at gå på opdagelse i naturen og bruger især den nærtliggende Årtusindskifteskov. Ellers arbejder jeg med læring i hverdagssituationer f.eks. spisesituationen og at blive selvhjulpen.
Kompetenceudvikling:
Jeg er uddannet pædagog i januar 2018 og har før arbejdet i både børnehave og vuggestue.
Praktisk information:
Barnet bliver afleveret ved køkkenindgangen, hvor der er en kasse til barnets ting. I skal selv sørge for at medbringe bleer, skiftetøj, og en barnevogn til at sove middagslur i. I skal også sørge for at der er dyne og sengetøj eller lign, hvilket i selv skal sørge for bliver skiftet. Barnevognen må gerne blive stående hos mig i weekenderne. Om morgenen skal barnet afleveres senest kl. 9, medmindre der er lavet andre aftaler. Dette for at sikre en rutine og at vi kan komme i gang med vores aktiviteter eller lege i ordentlig tid. Torsdag er vi i legestue hele dagen sammen med vores faste gruppe. Barnet afleveres og hentes derfor i legestuen. Her vil i møde de andre børn og dagplejerne i Lynge, som barnet kommer i gæstepleje hos, når jeg er syg eller har fri. Mandag eller onsdag går vi i halvdagslegestue.
Hverdagsrutine:
Kl. 7-8.30 – aflevering og fri leg
Kl. 8.30-9 – formiddagsmad (brød og frugt)
Kl. 9-11 - leg/aktivitet/tur
Kl. 11-11.30 – frokost (rugbrød og grønt)
Kl. 12-15 – lur/hviletid
Kl. 15-15.30 – eftermiddagsmad (brød og frugt)
Kl. 15.30-16.45 – fri leg og afhentning
Hvis i har nogle spørgsmål er i altid velkomne til at ringe eller skrive til mig på tlf: 20597759.
Jeg glæder mig til at lære jer og jeres barn at kende.