Jeg er uddannet pædagog i 2017 og har, før min uddannelse, arbejdet 7 år i vuggestue og nogle år i en børnehave. Jeg er blevet dagplejer, fordi jeg føler, at jeg her kan imødekomme barnets individuelle behov og fordi jeg kan give dem det nærvær og den voksen kontakt, som jeg ved et barn har brug for. Det betyder meget for mig i min dagpleje, at skabe nogle trygge og genkendelige rammer, hvorfra barnet udvikler en naturlig nysgerrighed til at udforske verden. Jeg er bevidst om læreplanerne i mit daglige arbejde og forsøger så vidt muligt at skabe et læringsmiljø i alle dagens gøremål - måltid, dække bord, tage tøj på, bleskift osv. Hjemme hos mig vil i møde mine to børn og min mand.
Hverdagen hos mig
Vi begynder dagen med leg og hygge. ca. kl. 8.30 spiser vi lidt formiddagsmad, for derefter at begive os ud på dagens eventyr eller starte dagens aktivitet - male, motorik, så frø eller lign. Vi er dog ude de fleste dage i ugen - enten i skoven, på legeplads, på besøg hos en kollega, på biblioteket eller hvad, der nu lige optager os i gruppen. Vi spiser frokost kl. 11 og sover ca. kl. 12 og spiser derefter eftermiddagsmad. Vi er i heldagslegestue tirsdag og halvdagslegestue torsdag.
Praktisk information
Barnet skal have barnevogn med, den kan stå hos mig fra mandag til fredag. I skal sørge for at der er en godkendt sele og en dyne (som passer til årstiden med betræk - hvilket i selv skal skifte jævnligt. Jeg har en madras til dem, der sover indenfor. Jeg har en kasse til et sæt skiftetøj og plads til bleer ved puslebordet, så gerne en pakke bleer ad gangen - jeg siger til når den er ved at være tom. I skal have en taske med i heldagslegestue - indeholdende et sær skiftetøj, evt. sut og nusseklud, dyne samt bleer. I skal hver dag medbringe tøj og sko til årstiden - det er vigtigt at der hver dag er det tøj som vejret kræver, så Jeres barn har den bedst mulig forudsætning for en god oplevelse udendørs.